Eksamination og certificering på den
4-årige uddannelse til Psykoterapeut
Eksamination
Der finder løbende evaluering sted. Der afleveres en skriftlig opgave i slutningen af Modul 1 og 2, som bliver bedømt bestået/ikke bestået.
I slutningen af Modul 3 afleveres en teoriopgave, som bedømmes ud fra gældende karakterskala, og som er en del af den afsluttende eksamen. I slutningen af Modul 4 finder to afsluttende eksaminer sted, en skriftlig og en klinisk.
Den kliniske bliver bedømt bestået/ikke bestået og den skriftlige bedømmes ud fra gældende karakterskala. Modul 3 og Modul 4’s eksaminationer har intern eksaminator og ekstern censor.
Certificering
Der gives et certifikat for bestået samtlige eksaminer i instituttets 4-årige uddannelse. Studieordningen indeholder et eksempel på GI’s certifikat.