Krav om individuel terapi og klinisk erfaring hos de studerende på uddannelsen til psykoterapeut
Individuel terapi
Udover den personlige terapi, som indgår i de programlagte weekender, er det et krav til de studerende på GI, at de har 70 timers individuel gestaltterapi incl. 8 udviklings- og vejledningstimer i løbet af den 4-årige uddannelse for at opnå at få et certifikat.
For at sikre, at kvaliteten af den individuelle terapi har studienævnet udfærdiget en liste over anbefalede gestaltterapeuter. Denne liste er trykt i Studieordning. Den eller de terapeuter, som den studerende i samarbejde med studievejlederen vælger at gå i terapi hos, skal være anført på denne liste.
Det tilstræbes at den studerende i uddannelsesforløbet har mindst to forskellige terapeuter. Det samlede antal timer i individuel terapi og de 10 studievejledningstimer vil blive skrevet på certifikatet. Disse 70 timer totalt er et EAGT og EAP minimumskrav.
Klinisk erfaring
Den praktiske kliniske erfaring på GI er baseret på den studerendes egen personlige udvikling samt undervisning i teori og metode på Modul 1 og Modul 2.
I slutningen af Modul 2 bliver de studerende efter forudgående skriftlig godkendelse af studievejlederen opfordret til at søge frivilligt arbejde med psykoterapi. Der foreligger en liste over godkendte institutioner. Institutionerne sørger for løbende supervision.
Klinisk erfaring er det primære fokus for studerende på Modul 4. Efter at have bestået den teoretiske eksamen og efter skriftlig godkendelse fra studienævnet skal de studerende i slutningen af Modul 3 samle en gruppe. Denne gruppe skal den studerende arbejde med efter de gestaltterapeutiske principper gennem Modul 4.
Ved den afsluttende eksamen skal den studerende demonstrere sine færdigheder i at udøve gestaltterapi. Det samlede antal timer i praktisk klinisk erfaring vil blive skrevet på certifikatet.