Psykoterapeut uddannelserne endelig evalueret

Af Tine Seibæk

Artikel fra ‘Psykologi’ nr. 3, 2008

Foreløbig har 11 psykoterapeutiske uddannelser meldt sig for at blive evalueret efter nye kvalitetskriterier. Kriterierne er en gave til borgere og studerende, mener nogle. Nej, de danske krav er for lave og derfor ubrugelige, mener Gestaltterapeutisk Institut.

Nu er evalueringerne af de private psykoterapeutuddannelser endelig på vej. Ideen er bl.a. at gøre det lettere at vælge en kvalificeret psykoterapeut. Evalueringerne vil med tiden betyde, at borgere kan gå ind på bl.a. Psykoterapeutforeningens hjemmeside og se, hvilke uddannelser der er offenligt anerkendte. Det samme vil potentielle studerende. Kvalitetskriterierne skal dermed både give området et fagligt løft og give borgerne bedre mulighed for at orientere sig om psykoterapeut uddannelserne.

Allerede i 2004 blev kvalitetskriterierne formuleret af repræsentanter for Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Danmarks Evalueringsinstitut.

For at få en godkendelse efter kvalitetskriterierne skulle uddannelsen bl.a. være 4-årig, folk skulle have en vis uddannelsesmæssig baggrund for at blive optaget, og der skulle mindst være 800 timers undervisning (se boks).

I forået 2005 blev processen skudt i gang med EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) ved roret. Men ingen af de uddannelser, der meldte sig, nåede at få det blå stempel, før processen blev stoppet igen i juni 2006. Det skyldtes bl.a. uenighed om proceduren mellem EVA og uddannelsesinstitutionerne.

- Desuden sad der i det ekspertpanel, som EVA havde sammensat, flere psykiatere, hvor af én f.eks. offentligt havde udtalt, at det kun var læger, der burde have lov til at lave psykoterapi. Det hele var en pinlig affære, mener Bente Kirk-Campbell fra Gestaltterapeutisk Institut.

Dialog og udvikling

I efteråret 2007 startede evalueringerne op igen - denne gang med det private konsulentfirma Reflektor i spidsen. Det er frivilligt, om man vil lade sig evaluere eller ej. Foreløbig har 11 psykoterapeutiske uddannelser meldt sig. Det er en proces, som tager 4-12 måneder - afhængig af, hvor hurtigt uddannelserne indsender materialet om sig selv. Planen er, at de første evalueringer vil blive offentliggjort omkring den 1-11 2008.

Evalueringen af det enkelte uddannelsesinstitut foregår først og fremmest ved, at stedet selv beskriver indhold og praksis. Derudover får uddannelsen besøg af nogle evaluatorer (fra firmaet Reflektor), og der vil foregå en dialog, hvor det også er muligt for uddannelsen at forbedre nogle af de ting, de måske fra starten ikke helt opfylder. Evalueringen skal dermed støtte en faglig udvikling.

Poul Schou, direktør fra Reflektor, siger:

- Det sigte, vi har, når vi evaluerer, er klart et læringsperspektiv. Det handler ikke bare om, at nu skal uddannelserne kontrolleres. Det vigtige er, at de enkelte steder indgår i en proces, hvor de i forløbet får mulighed for at forbedre nogle ting. Det er en fælles proces med fokus på, at kvaliteten bliver øget.

Danske regler ubrugelige?

Men spørgsmålet er så, hvad man egentlig kan bruge de danske kvalitetskriterier til. Bente Kirk-Campbell, grundlægger af Gestaltterapeutisk Institut Aps, mener ikke, at evalueringerne kan bruges til ret meget – de danske kriterier er nemlig langt lavere end den europæiske standard på området.

Gestaltterapeutisk Institut er det eneste institut i Danmark, der er akkrediteret både af the European Association of Psychotherapy (der har 27 medlemslande) og the European Association for Gestalt Therapy (30 medlemslande).

Gestaltterapeutisk Institut mere end opfylder de nye ministerielle retningslinjer for psykoterapeutisk træning i Danmark, efter som den danske standard er meget lavere end den europæiske.

- Den danske version fører ikke til anerkendelse. Det er bare en måde, hvor det offentlige har tjek på, at de aller dårligste uddannelser bliver sorteret fra. Når EUs regler efterhånden kommer til at træde i kraft, også på dette område, vil de danske kriterier ikke leve op til standarden. siger Bente Kirk-Campbell. F.eks. er det europæiske timetal for undervisning på en psykoterapeutisk uddannelse 1866 timer á 45 minutter. I Danmark siger man, at 800 timer á 45 minutter er nok.

- Jeg undrer mig over, hvorfor man laver kriterier, der er så meget ringere. Jeg mener, at man skal lave en ordentlig sortering af institutionerne. Med de nuværende kriterier skelner man ikke mellem, hvad der er en reel uddannelse, og hvad der bare er kursusvirksomhed. Så længe man har 800 timers undervisning er det godt nok.

- Vi har brug for, at psykoterapeuter er uddannet på et fornuftigt niveau. Det er tankevækkende, at man i så mange europæiske lande er enige om nogle krav, der er højere end de danske. Selv om man er et naturtalent som psykoterapeut, har man alligevel gavn af en solid uddannelse.

- Danmark skulle se at få regler, man kan tage seriøst, mener Bente Kirk-Campbell.

Et godt første skridt

Det er hun ikke den eneste, der mener. Penelope Vinding, leder af Psykoterapeutisk Uddannelsescenter i Frederiksværk, siger:

- De fleste af de uddannelser, der er med i SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark) lever op til mange af de europæiske krav, selv om det kun er Gestaltterapeutisk Institut, der formelt er akkrediteret. Vi synes også, at de europæiske krav er det eneste rigtige, siger Penelope Vinding.

Hun mener dog ikke, at de danske kriterier er helt håbløse.

- Jeg synes, at det borger for en vis kvalitet, at man har fået mindst 800 timers undervisning over en 4-årig periode. Kriterierne er et godt første skridt. Som borger kan man dermed se, at nogle af uddannelserne er kvalitetsstemplede. Der er for mange, der fungerer som psykoterapeuter efter nogle få weekendkurser, siger Penelope Vinding.

- Men med tiden bør de europæiske krav gælde, tilføjer hun. Lotte Mac, fuldmægtig fra Velfærdsministeriet, var i 2004 med til at udarbejde kvalitetskriterierne. De blev lavet efter en politisk beslutning pga nogle klagesager, hvor psykoterapeuter, der ikke var velkvalificerede, fik unge til at gå ned med flaget. Det var baggrunden for arbejdsgruppen i 2004. Nu måtte der gøres noget! Men hvorfor lavede man så ikke nogle kriterier, der var lige så høje som i de andre europæiske lande?

- Kriterierne er jo bare vejledende minimumskriterier! Psykoterapeut uddannelserne kan jo bare selv leve op til noget, der er højere, siger Lotte Mac. Hun forklarer, at arbejdsgruppen i sin tid kun havde tre måneder til sit arbejde.

- Vi kunne ikke lave en kulegravning af området. Kriterierne var til høring hos svenske og norske professorer, som sagde, vi var på rette vej.

- Fra starten af har der været nogle af uddannelserne, der har sagt, at kravene gjorde ondt og var for strenge. Andre har sagt, at de var alt for lette. Men det er jo kun positivt, at nogle er yderligere fremme, mener Lotte Mac.

- Fokus har været langsomt men sikkert at højne kvaliteten, siger hun.

Danske og europæiske regler

De danske kvalitetskriterier, som uddannelsesinstitutionerne skal leve op til i evalueringen, er følgende 12:

Formål. Uddannelsen skal have et formuleret formål, der er tilgængeligt for alle.
Optagelseskriterier. Bl.a. skal ansøgere til en psykoterapeut uddannelse have en lang eller mellemlang videregående uddannelse og kunne dokumentere en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper.
Uddannelsens struktur og indhold. F.eks. skal undervisningen bestå af i alt mindst 800 timer.
Underviserne. De skal selv have en psykoterapeut uddannelse af mindst fi re års varighed og mindst fire-fem års praktisk erfaring i det, de underviser i.
Undervisningsformer. Skal være begrundede og klart beskrevne i studiebeskrivelsen.
Eksamen. Der skal bl.a. mindst være fi re-seks eksaminer i løbet af uddannelsen.
Eksterne cencorer. Der skal f.eks. være tilknyttet mindst to eksterne cencorer.
Fysiske faciliteter. F.eks bør videoudstyr, pc’er, adgang til databaser o.l. stilles til rådighed for de studerende.
Intern kvalitetssikring. Stedet skal sikre uddannelsens kvalitet bl.a. ved at have kontakt til og få tilbagemelding fra relevante fagmiljøer som et netværk eller en bestyrelse.
Registrering af de studerende. Bl.a. skal frafaldsprocent og gennemsnitlig studietid registreres.
Organisation og ledelse. F.eks. skal der være en ansvarlig leder for uddannelsen.
Økonomi. Uddannelsen skal bl.a. kunne dokumentere et stabilt økonomisk grundlag.

De europæiske krav er en del mere vidtgående. Bl.a. kræver man i de fl este andre europæiske lande, at:

Man har 800 timer á 45 minutter i teori og metode på en psykoterapeutisk uddannelse. I Danmark er det 450 timer á 45 minutter.
Ude i Europa forlanger man 333 timers egenterapi, mens det i Danmark er 150 timer.
I “klinisk praksis”, hvor man under uddannelsen går ud og arbejder med klienter, forlanger de europæiske organisationer EAGT og EAP 533 timer – i Danmark bliver der ikke forlangt nogen klienterfaring under uddannelsen.
Kun indenfor supervision under uddannelsen har man det samme krav til antallet af timer. Her er det begge steder 200 timer.