Om Gestaltterapi
Gestaltterapien er en oplevelsesorienteret psykoterapi, der styrker den enkelte i at opleve sig selv som et unikt, levende og ansvarsbevidst væsen.
Gestaltterapiens metode er enkel og virkningsfuld – en fremadrettet proces, der eksempelvis stiller spørgsmål som: “Hvad sker der?” – “Hvad mærker du?” – “Hvad ønsker du?” – “Hvad undgår du?”
Gestaltterapiens psykodramatiske metode hjælper med at synliggøre, forstå og integrere menneskets ubevidste sider, som f.eks. viser sig gennem drømme, fantasier, følelser og i forskellige kropslige spændingstilstande.
Gestaltterapiens mål er at hjælpe den enkelte til at opdage egne ressourcer og integrere disse, at genfinde troen på sig selv samt tage ansvar for sit eget liv.
Videnskabeligt grundlag for gestaltterapi
Det videnskabelige grundlag for gestaltterapien er fænomenologien, således som den er beskrevet af filosoffen Edmund Husserl, inden for gestaltpsykologien (bl.a. Københavnerskolen / Edgar Rubin) og gestaltterapiens grundlægger, Fritz Perls, og senere gestaltterapeuter. Værdigrundlaget er eksistentialistisk.
Metoder
Uddannelsen omfatter foruden gestaltterapi kendskab til drømmearbejde, kropsterapi, Body Awareness Communication, familieterapi, gruppeprocesser, psykodrama, tegninger og billeder samt anden form for visualisering.
Disse metoder kan være indfaldsvinkler til at rette opmærksomhed på skjulte sider hos den studerende med henblik på at øge selvansvarlighed. Når disse sider bliver integreret, vil der opnås en større helhedsoplevelse, hvilket er gestaltterapiens vigtigste mål. Undervisningen foregår i grupper.
I uddannelsen på GI indgår integrationsprocessen derfor også som en væsentlig del af den gestaltterapeutiske træning. Hver enkelt elev støttes i og opmuntres til at gøre kreativt brug af både personlige og professionelle erfaringer.
Gestaltterapiens baggrund
Gestaltterapien blev udviklet af Fritz og Laura Perls i tiden fra 1940 og frem til 1970. Begge var uddannede psykoanalytikere og under indflydelse af de kulturelle, sociale og filosofiske strømninger, der herskede i denne periode.
Blandt de retninger, der specielt fik indflydelse på gestaltterapien og dens metode og principper, er først og fremmest gestaltpsykologien; men også eksistentialismen, fænomenologien, taoismen og zenbuddhismen har påvirket udformningen.
Jacob L. Morenos arbejde med psykodramaet som terapeutisk middel samt psykoanalytikeren Wilhelm Reichs arbejde med karakter- og kropspanser har ligeledes været vigtige inspirationskilder.
Fritz Perls er kendt som grundlæggeren af gestaltterapi, fordi han skrev adskillige bøger om emnet. Det er dog et faktum, at Laura Perls skabte mange af ideerne og gennem sin terapeutiske karriere var højt respekteret som terapeut, supervisor og underviser. Hun havde sin egen specielle stil. Laura er husket mere som integrerende, medens Fritz er husket som mere konfronterende i sin stil.